Vi brænder for, at vores produkter altid er af den højeste kvalitet, og vi ønsker at skabe løsninger, som passer ind i det stilbevidste nordiske hjem. Det er dog også vigtigt for os, at produkterne har rene stiger bag sig, så de med god samvittighed kan tages ind i hjemmet.
Vi bestræber os på at tænke på miljøet i alt, hvad vi gør, og være gode ved den jord, som vi er blevet givet. Derfor kommer vores læderstropper kun fra økologiske frilandskøer, der har græsset i de italienske alper. Læderstropperne er vegetabilsk garvet og farvet med naturlige farverstoffer, så læderet er fri for azo-dyes, PCP, formaldehyd, pesticider, crom og andre metaller. Derudover bruger vi upcyclet læder til vores s-kroge for at reducere unødig materialespild.
Også vores træ har en bæredygtig historie, da det alt sammen er FSC-certificeret, hvilket betyder, at træet kommer fra FSC-skove, hvor der ikke bliver fældet flere træer, end skoven selv kan nå at reproducere.
Udover bæredygtighed ligger også høj kvalitet bag hvert enkelt produkt. Læderstropperne er som sagt fra italienske køer, men hertil er det fuldnarvet kernelæder, som er den tykkeste og mest slidstærke del af huden. Dette sikrer, at læderet ikke mister sin kvalitet, men vil bevare sin flotte form. Dernæst er vores hylder af egetræ, hvilket er en af de flotteste og stærkeste træsorter. Sidst og ikke mindst er vore stokke til toiletrulleholdere og knagerække af asketræ, der ligeledes giver et stilrent look og er en hård træsort, som kan holde til det daglige brug.
I alle sine kreationer lægger designeren vægt på et stilrent design med en blød kant. Sammenhængen er tydelig hele vejen fra de elegante skruer til de runde ender på stropperne, den bløde forkant på hylderne og de afrundede ender på stokkene.
Alle vores produkter er lavet i hånden i Danmark.