LÆDERSTROPPER

Læderstropper

Går du efter en rå, skandinavisk stil i din indretning? Så er LetzLeather læderstropper et oplagt valg til din hylde i træ eller metal. Disse læderstropper findes i flere forskellige flotte farver og er perfekt til at sætte prikken over i’et i dit nordisk-inspirerede hjem. På denne side kan du læse meget mere om stropperne og hvordan du kan bruge den til at gøre dit hjem helt unikt og stemningsfyldt.

Under hvert produkt kan du læse meget mere om vores læder, der blandt andet er fuldnarvet kernelæder, der er med til at give det ekstra styrke og gøre det mere slidstærkt end andre lædertyper – det er altså perfekt til en hylde, eller andre former for vægudsmykning, for eksempel en sengegavl eller et ryglæn til køkkenbænken – du kan også bruge den til at hænge et spejl op. Mulighederne er uendelige så længe du er sikker på at stropperne kan klare vægten.

Du kan også tage et kig på nogle af vores andre produkter, blandt andet vores greb og håndtag, som du kan bruge til at gøre din farmors gamle kommode eller køkkenskabene ekstra moderne. Trænger du til ekstra forkælelse i stuen eller spisestuen, anbefaler vi vores unikke vinhylde, hvor du kan udstille dine yndlingsvine.

Viser alle 4 resultater

Indret med læderstropper

Hylder med læderstropper er et populært valg til en nordisk-inspireret indretning, men læderremme kan også bruges til mange andre ting. Har du en smal, rustik egetræsplanke kan du pudse den ned så den bliver helt glat, og skrue nogle rå knager fast med en lille skrue. Med to læderstropper hver enderne har du en opsigtsvækkende knagerække der er hurtig at lave – den perfekte fødselsdags- eller julegave.

Hvis du ønsker at bruge læder i indretningen for at få en skandinavisk stil, er der flere forskellige ting du kan gøre for at stilen bliver gennemført uden at blive “for meget”. For eksempel kan du bruge forskellige naturlige materialer, der er med til at give en følelse af den vilde natur. Det kan blandt andet være rå fliser, vaser og andet dekoration i træ og sten samt masser af planter. Planter som pilea og monstera er let at holde og passer i de fleste hjem, men du kan også vælge noget som pampasgræs og tørrede blomster, der formår at kombinere råt og feminint helt perfekt!

Hvilken skrue skal jeg vælge?

Hos LetzLeather finder du smukke designskruer i tre forskellige farver – messing, sort og kobber. Det kan være svært at vælge den helt perfekte farve, men herunder får du et par gode råd med på vejen.

Ved køb af vores læderstropper får du 2 stk per pakke, og dertil får du selvfølgelig også 2 stk designskruer.

  • Har du allerede en farve der dominerer i det hjem? For eksempel kobber-arvestykker? Så kan det give et stilrent design at køre farven videre i skruerne
  • Ønsker du at læderstroppen skal tale for sig selv, kan du vælge en skrue der minder om farven – for eksempel en sort skrue med en sort strop. Ønsker du at skruen skal træde mere frem, kan du vælge en læderstrop i sort med en messing-skrue eller en naturfarvet strop med en kobberfarvet skrue.

Vedligehold af stropperne

Læderstropperne kræver ikke særlig meget vedligehold – da de er lavet af fuldnarvet kernelæder slides de ikke særlig meget, og kan blot overtørres med en fugtig klud. Hvis de begynder at virke udtørrende og krakeleret kan du give dem en læderfedt eller anden læderbehandling. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål. De kan tåle en stor vægt, men hvis de efter kort tid begynder at strække eller forlænge sig, er det fordi læderstropperne er sat under for meget vægt.

DIY med læderstropper

Du kan bruge læderremme til meget andet end hylder, og du behøver ikke engang særlig meget værktøj! Har du en ny sengegavl som du synes er lidt for enkel eller feminin kan du bruge lange læderstropper til at give et mere råt look. Det samme gælder hvis du ønsker at din træbænk i køkkenet eller entreen skal have et ryglæn. Du kan selv lave et ryglæn eller en sengegavl ved at beklæde en spånplade med et lag polster på 3 centimeter og opefter samt et flot stykke stof. Sæt stoffet fast bagpå med en hæftepistol og sørg for at rette til undervejs!

Opsætning af hylde eller ophæng

Vi anbefaler 60 cm læderstrop til hylde med dybde på 11 cm til 17 cm og vores 90 cm læderstrop til hylde med dybde på 18 cm til 26 cm. Ellers har du helt frie rammer! Sørg for at bruge en kraftig skrue med en passende rawlplug, hvis du hænger en tung hylde i stropperne. Brug også gerne et vaterpas til at se om skruerne hænger lige langt oppe.

Du får det skarpeste look ved at placere hylden så den “stikker lidt ud” på hver side af stropperne. Sørg selvfølgelig også for at der er lige meget der hænger ud på hver side.